Alle har konkurrenter – både direkte og indirekte. Jeg oplever flere og flere, der har skyklapperne på og udelukkende fokuserer på sig selv og ikke på konkurrenterne. Hvis man kigger på de mest succesfulde virksomheder, så kender de alt til deres nærmeste konkurrenter, både produkterne og teamet bag.
Det bliver nemmere og nemmere kunderne at lave research online, og mange undersøgelser viser, at kunderne har omkring 7 touch points eller interaktioner før de rent faktisk træffer en beslutning. Uanset om det er køb af varer eller services online, undersøger folk markedet før de svinger kreditkortet – de gør altså i højere grad deres hjemmearbejde i dag.
Det siger nok sig selv, men det er en rigtig god idé at se med friske øjne på dit produkt, inden dine kunder gør det.
Folk er dovne, virkelig dovne! Mange sammenligner produkter uden rent faktisk at tænke over det. Hvis man f.eks. skal finde et antivirusprogram, vil man sikkert sammenligne priser og features. Men som antivirusproducent, ved du at der er mange andre faktorer, der også er afgørende for om det er et godt antivirusprogram, og det er her du skal skille dig ud fra flokken. Er dit antivirus altid opdateret mod de nyeste trusler? Eller er det et letvægter produkt? Fremhæv forskellene ved dit produkt.
Dine konkurrenter sammenligner allerede dit produkt med deres!
Hvis dine konkurrenter er kommet dig i forkøbet og allerede åbent sammenligner deres produkter/services med dit og andres, og får det til at fremstå som om deres er det bedste, skal du gøre det samme, hvis ikke kunderne skal vælge konkurrenten.
En anden positiv ting ved at tilføje produktsammenligninger på dit website er, at du kan beholde de besøgende på dit website. Hvis de allerede har fundet en troværdig sammenligning på din website, hvorfor skulle de så besøge andre sider? Det vil selvfølgelig ikke fastholde alle dine besøgende, men det vil helt sikkert holde på en god del af dem.
Hvordan laver du en produktsammenligning?
Der er mange måder at lave en sammenligning på, alt efter produkt, men lad os tage udgangspunkt i det førnævnte antivirusprodukt. Du står nu og vil sammenligne dit produkt med et par konkurrenters. Når der er tale om software, er der mange funktioner at sammenligne, f.eks.: Hvor mange opdateringer får man? Hvor mange sprog er antivirusprogrammet oversat til? Hvor ofte får man opdateringer mod nyeste trusler? Hvor ”light weight” er det?
Hvis konkurrentens produkt har flere features end dit, så prøv at vende det til noget positivt. Det kan jo være at dit produkt så er mere brugervenligt end konkurrentens.
Opstil produktsammenligningerne i tabeller, så man nemt og hurtigt kan danne sig et overblik.
Er der nogle værktøjer som man kan bruge til at ajourføre sig med konkurrenterne? Eg. en crawler af konkurrentens side?
Jeg har endnu ikke fundet et værktøj der kan klare opgaven, men jeg vil anbefale at man tilmelder sig konkurrentens nyhedsbrev og tester dem (testkøber, opretter bruger etc.) af mindst én gang i kvartalet for at holde sig helt up-to-date – Hvis det kniber med tiden, jamen så hold øje med 1-2 konkurrenter, som du mener er den største “udfordring” for dig.