Flere og flere starter egen virksomhed – er du den næste?

Iværksættermiljøet i Danmark blomstrer i disse dage, og flere og flere vælger at arbejde selvstændigt, ved at starte sin egen virksomhed. Jeg har selv lige stiftet et CVR nummer, som skal bruges til konsulent arbejde, investeringer osv.

At arbejde selvstændigt er rigtigt spændende, mens det også har mange fordele frem for at arbejde som lønmodtager. Det er dog ikke altid så lyserødt, som det kan lyde, da det kræver hårdt arbejde. Som selvstændig iværksætter bliver man nødt til at takle adskillige udfordringer, som man ikke ville behøve at tænke over, når man arbejder under en chef i en virksomhed.

Disse udfordringer kan være meget svære at komme igennem, hvis man er uerfaren og ikke rigtig ved hvad man gør. Derfor er det vigtigt, hvis du går rundt og overvejer at starte din egen virksomhed, at du først lægger en solid plan, og har en struktureret tilgang til processen.

Her får du en kort gennemgang af de første ting, du bør tage stilling til, når du skal starte din egen virksomhed.

Start med at kortlægge din forretningsplan

Det første du bør have på plads, før du gør noget andet, er en gennemtænkt og realistisk forretningsplan. En forretningsplan fortæller blandt andet hvilket produkt eller tjeneste du sælger, hvem din kundegruppe er, hvilke ressourcer du har brug for, hvordan du tjener penge osv. Med andre ord er forretningsplanen hjertet i din virksomhed – hvis den ikke fungerer vil din virksomhed ikke leve længe.

Hvis du er i tvivl om hvordan man udvikler en forretningsplan, så er der meget hjælp at hente på nettet. Start med den såkaldte ’Business Model Canvas’ model, og arbejd dig igennem hvert punkt i modellen, indtil du har en god forretningsplan. Derefter er du klar til det næste skridt.

Hav styr på din virksomheds regnskab

Hvis du gerne vil tjene penge på din virksomhed – som jo altid er det ultimative mål – er det en selvfølgelig, at du har styr på virksomhedens regnskab. Hvis man dog ikke har erfaring i at arbejde med regnskab, kan det være ret svært at sætte sig ind i. Blandt andet skal man have styr på alle de relevante skatteregler, og ellers bare generelt kende til alle finansbegreberne, der bliver brugt i en virksomheds regnskab.

Hvis du ikke er stor fan af tal, eller måske bare ikke har tid til det, så er det heldigvis ikke nødvendigt, som iværksætter, at stå for regnskabet selv. I dag findes der online værktøjer, der laver alt dit regnskab for dig. Det giver dig en frihed, som du kan bruge på andre områder af virksomheden, så du virkelig kan skubbe under din virksomheds vækst.

Spørg om hjælp

Når man starter sin egen virksomhed er der rigtig mange ting, man skal have styr på. Når du har udviklet en solid forretningsplan, og fået styr på regnskabet, er der alle de praktiske ting, der skal tages stilling til. Hvilke disse ting er, er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, da ikke alle er ens. En stor forskel er, om du vil sælge et produkt eller en tjeneste. Hvis du sælger et produkt, skal det så fremstilles, eller køber du det færdigt fra en anden forhandler? Hvis det skal fremstilles, hvem kan så løse opgaven for dig bedst og billigst?

Andre praktiske ting at få styr på, er om din virksomhed skal have kontor, en fysisk butik, om du skal ansætte andre medarbejdere osv. Alle disse ting er vigtige at få styr på, hvis din virksomhed skal være succesfuld. For en nybegynder kan det virke lidt overvældende i starten. Derfor er det vigtigt, at du ikke er bange for at spørge om hjælp. Spørg andre selvstændige, hvordan de har gjort, og hvem du kan kontakte omkring de diverse opgaver, der skal løses.

Patrick T. Rasmussen

Digital Marketing Guy – CMO @ Dinero Regnskab ApS - Digital Strategy, SEO, Social Media, Analytics, Blogging, Newsletters, Conversion Optimization and much more.

Leave a Reply

Close Menu